Carpenter holder sin helt egen fest på foldenSiden Diamant gjorde sin entré på stutteriet, har der konstant været en eller flere hingste kåret i Dansk Varmblod på stutteriet til at betjene egne og andres hopper.
Nogle af disse hingste har opfyldt vores drømme om selv at avle en kåret hingst, idet de har været født her på stutteriet, og vi selv har trænet og fremvist dem.
Efter hingstene er de bedste hoppe-individer bevaret og der er hopper efter dem alle i lige linje til at bære generne videre.
Denne tradition ønsker vi selvfølgelig at fortsætte når vi med tiden finder eller selv avler den helt rigtige hingst til at skabe den næste generation.
Vi har gode muligheder for at give hingstene de bedste betingelser for at trives, og leve et så naturligt hesteliv som muligt. Derfor har de ride- og foldtid hver dag, vinduer der står åbne så de kan følge med i hvad der sker udenfor, når de er inde, og så står de i samme stald som hopperne og ridehestene hvor der er masser af aktivitet.